Mens diverse hi-fi-projekter afventer færdiggørelse, så kan ventetiden jo passende bruges på at vise, at andre i familien kan eksekvere på deres kreativitet. En far har fulgt sin yngste søns første livtag med at realisere sine drømme som en af fremtidens guitarhelte
Min yngste søn er begyndt på guitarundervisning i den lokale musikskole. Stolt hjemvendt fra sin første undervisningslektion hev han fluks sin akustiske guitar frem fra sin gig bag og spillede et af rockmusikkens klassiske guitarriff: Ritchie Blackmores uopslidelige intro til Deep Purples "Smoke on the Water" fra samme gruppes lige så uopslidelige album "Machine Head".
Sønnikes spillestil og lyd (-niveau) var måske ikke helt lig med Blackmore/Deep Purple, men attituderne var de rigtige med store armbevægelser og ansigtet lagt i vrængende rockfolder. En stolt far kunne med anerkendende nik konstatere, at det ikke har været helt forgæves at vise klip, hvor Jimi Hendrix lader sin Strat fortære af flammer, og Pete Townshend med uformindsket energi viser, at en akkord lyder bedst, når den tages med et enormt møllesving.
Som en lille sidegevinst har kampen med de seks strenge på den klassiske guitar styrket sønnikes interesse for fars lp-samling - især den del, hvor der for alvor bliver skruet op for guitarforstærkerens volumenknap, og hvor effektpedalerne står linet op i lag for at blive trampet på.
Så far hiver lp'er frem, mens sønnike lytter og studerer pladecovers.
Seancerne har givet sønnike så tilpas meget inspiration og brændstof til krea-hjernen, at han har lavet sin egen og meget analoge guitarhelt ud af paprøret fra en rulle toiletpapir, en flamingokugle og en hel masse andre godter fra krea-kassen.
I er velkomne til at komme med bud på, hvem forbilledet - eller forbillederne - kunne være.
ROCK ON!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar