Det bemærkes ofte, at lyd- og pressekvaliteten på lp-nyudgivelser er dårlig. Ansporet af det tilbageskuende budskab om, at alting "var bedre i gamle dage", har jeg tænkt mig at tage udfordringen op og komme med anbefalinger til nyere musik udgivet på vinyl, hvor både musik, lyd og presseteknik er af høj kvalitet.
Og jeg lægger fra land med at anbefale malawisk-fødte Malia og lp'en "Black Orchid". Udgivelsen er Malias hommage til Nina Simone. Malia er nok inspireret af Simone, men er i sit vokalarbejde ikke blot et spejlbillede af Simone. Hun har sin egen stil og en stemme med en imponerende spændvidde. Den rummer en mørk sensualitet, der både indfanger og besnærer, mens hun synger sig igennem et velvalgt udvalg af vokaljazzklassikere som Walter Donaldsons "My Baby Just Cares For Me" og Gershwinbrødrenes "I Love You Porgy", men også i udgangspunktet mindre jazzede ting som Jaques Brels "If You Go Away" og Screamin' Jay Hawkins' "I Put A Spell On You". Bag sig har hun et hold af franske musikere, der med indlevet subtilitet ikke blot leverer backing til Malia, men medvirker aktivt til at massere, flytte og skifte det rytmiske grundlag, så musikken hele tiden fremstår levende og dynamisk. Det er ingen ekstrovert udgivelse - numrene leveres med afdæmpet inderlighed - men den indre spænding er helt intakt og lytteren holdes hele tiden fanget.
Der er stort set kun fremragende numre på udgivelsen. Det eneste nummer, der fremstår en smule svagere - også rent optageteknisk - er Carr og Shulmans "Marriage Is For Old Folks", hvor samspillet selvfølgelig er fremragende, men arrangementet en smule mere rudimentært og uspændende.
Og apropos teknik, så er det en aldeles fremragende optagelse. Malias vokal står knivskarpt og med alle intonerings- og dynamikdetaljer intakte. Malias placering er på det meste af optagelsen helt fremme i lydbilledet, så hun træder fri af de øvrige musikere.
De enkelte instrumenter - ofte "klassisk" trio-format bestående af bas, trommer og klaver, men suppleret med orgel og eksotika i form af vibraphonette og kalimba - har samme detaljeringsgrad og fremstår ukomprimeret dynamiske, men er på passende vis trukket lidt bagud i lydbilledet i forhold til Malias vokal, hvor de indtager deres eget akustiske rum, men uden at fremstå isoleret fra hinanden.
Den pressetekniske kvalitet er også fremragende. Presningen er helt flad og støjfri. Hvem kan ønske sig mere.
For alle, der har orket at læse så langt, kan det ikke overraske, at jeg på det varmeste kan anbefale denne udgivelse til alle, der ønsker vokaljazz af meget høj klasse såvel kunstnerisk som optageteknisk.
